Om os
Vi er et ægtepar, Helle på 42 år og Kenneth på 46 år.
Vi har henholdsvis 6 og 5 år erfaring inden for faget og kan med stolthed fortælle, at vi igennem alle årene har haft et sygefravær på 0 %
Sammen har vi tre dejlige børn på 12 år, 15 år og 17 år. De er også nysgerrige, kærlige og elsker at være en aktiv del af vores hverdag. Vi er en familie med hjertet fuld af omsorg og masser af plads til flere i vores velfungerende hverdag.
Hos os bor der også tre kæledyr, som på hver deres måde spreder glæde. Vores hund, Zoey, er en fantastisk Labrador, som er vokset op blandt masser af børn. Hun er rolig, tillidsfuld, og elsker, når børnene nusse om hende. Zoey er naturlig del af vores hverdag, og befinder sig altid sammen med os.
Vores kat, Mammut er af racen Ragdoll. Han er en utrolig kælen kat.
Vi har også en kanin ved navn Audi. Han er en hurtig fætter, hvilket navnet jo også antyder. Audi er en rolig kanin der elsker at underholde børnene. Børnene får lov til at fodre ham, og når vi er på tur, bliver der ihærdigt samlet mælkebøtter ind til ham.
Vi tror på, at kæledyr kan være med til at styrke børns empati, nysgerrighed og respekt for levende væsner.
Vi sørger selvfølgelig altid for, at samværet med dyrene sker med stor omtanke og fuld fokus på sikkerhed.

